Alt hvad du hører

CD’en Alt hvad du hører er “min egen” CD – forstået på den måde, at jeg selv har stået for financieringen, tilrettelæggelse af indhold, optagelse og udgivelse. Alt det tekniske i nært samarbejde med Preben Trads og Stork Studiet i Vegger.
CD’en udkom i 2006 ved en storstilet releasereception på Nibe skole, med besøg af TV2 Nord, som bragte en fyldig reportage i aftenens nyheder. CD’en fik aldrig en efterfølger. Jeg havde indset og erfaret, hvor mange kræfter og hvor meget tid, der skulle investeres i PR-sammenhæng for at få CD’en omtalt i medierne og spillet i radioen. Nu var det prøvet, og det var en fantastisk oplevelse, så længe det stod på. Og heldigvis var produktet – CD’en – så god, at den stadig “holder”, og der kommer stadig meget positive tilbagemeldinger fra lyttere.

1. Intro 0:18
2. Alt hvad du hører (Sten Lerche/Esther Traneberg) 2:24
3. Langt højere bjerge (Sten Lerche/N.F.S. Grundtvig) 4:02
4. Nocturne (Sten Lerche/Hans Povlsen) 3:24
5. Jeg kan en sang (Sten Lerche/Eva Chortsen) 3:08
6. Regnbuens sti (Sten Lerche/Jette Buchanan) 3:27
7. Dit liv (Sten Lerche/Esther Traneberg) 3:09
8. Til Havs (Sten Lerche/Hans Povlsen) 2:34
9. Verden er lys (Sten Lerche/Eva Chortsen) 3:12
10. Måne, godnat nu (Sten Lerche/Jette Buchanan) 2:58
11. Sensommer (Sten Lerche/Eva Chortsen) 3:41
12. Glemsom (Sten Lerche/Hans Povlsen) 2:07
13. Hver dag (Sten Lerche/Esther Traneberg) 3:03
14. Så megen sol (Sten Lerche/Esther Traneberg) 2:55

Klik på sangtitlen for at høre sangen (via YouTube) – sangene kan også streames på div. streamingtjenester

Forfatterne:
Grundtvig
Eva Chortsen
Jette Buchanan
Hans Povlsen
Esther Traneberg

Komponist:
Alle melodier er komponeret
af Sten Lerche

Medvirkende på “Alt hvad du hører”
Sten Lerche / vokal, akk. guitar
Ib Buchholz / klaver, synth., harmonika
Jakob Mygind / sopran-, alt- og tenorsax
Bente Søndergaard / elbas
Poul Martin Poulsen / kontrabas
Esben Munch Laursen / trommer, percussion
Leif Lindhardt Hansen / elguitar
Preben A.J. Trads / elguitar, programmering
Elisabeth Reinewald / vokal

Øvrige medvirkende:

Teknik og produktion / Preben A.J. Trads
Indspillet og produceret 2006 i STORK STUDIO, Ågade 35, Vegger, 9240 Nibe
Grafisk Design, website / Omedia Grafisk
Udgivelsen er støttet af KODA og MUSAM

Kor:

Marie Marcussen Lerche
Kirstine Marcussen Lerche
Stine Amling Rasmussen
Olivia Bendix Julin
Julie Olesen
Carina Toft Gregersen
Emma Solvang
Camilla Kvist Carlsen
Anne Mai Engberg

Teksten herunder er fra inlaysedlen til cd’en Alt hvad du hører.

Jeg vil ikke sidde som 20-årig og ærgre mig over de ting, jeg ikke fik gjort”.
Frit citeret efter Ras (11 år) fra Aalborg efter at have vundet MGP.
Nogenlunde den samme tanke havde jeg, da jeg begyndte projekt ”alt hvad du hører”.
Studiearbejdet var jeg rimelig dus med efter at have indspillet 7 cd’er til mine udgivelser for forlaget Dansk Sang. Her havde jeg dog været ”bundet” af de pædagogiske idéer, der ligger bag disse udgivelser – de skulle være pæne og nydelige og følge forlægget – ingen slinger i valsen.

Men nu skulle det være – mit eget projekt, hvor jeg kunne skrige mig hæs og skabe mig, som jeg havde lyst. ”I Himmerlands dale” er titlen på en digtsamling af Nibedigteren Hans Povlsen (1886 – 1966). En del af disse digte har jeg skrevet musik til, og tre af dem er med her: Den smukke naturbeskrivelse ”Nocturne”; faderens afsked med sønnen, som drager på langfart ”Til havs”, og til sidst ”Glemsom” – en lun beskrivelse af den gamle mand, som ikke kan falde i søvn. Mine trofaste leverandører af digte til børneudgivelserne, Ester Traneberg, Eva Chortsen og Jette Buchanan har andet end digte for børn i skrivebordsskufferne, og fra dem har jeg fået materialet til de øvrige sange på cd’en. Bl.a. Eva’s ”Verden er lys” – også kendt som Nibe skoles sang. Bl.a. sunget af det ganske land på Spil Dansk dagen 2004 – her i en mere rocket version.

Preben Trads, som har produceret pladen og også spillet med på flere af numrene, har endnu engang imponeret mig med sit kendskab til teknikken, sin musikalitet og sit dejlige himmerlandske sindelag.
Det har været en stor fornøjelse at inddrage alle musikere og sangere i mit musikalske univers, og med den store indsats, som alle har ydet, er resultatet kommet til at stå mål med mine største forventninger.

Pladen er tilegnet Sille, Marie, Kirstine og Mikkel.
Deres kærlighed, energi og livskraft har afsmittende effekt på faren/morfaren, så gennemførelsen af projekt ”alt hvad du hører” blev mulig.